Open Access

Hurtige links
Hvad er open access?

Der findes en lang række forskellige definitioner af open access (OA). Fælles for dem alle er, at de fokuserer på fri online adgang til videnskabelige publikationer. En af de mest kendte og ofte anvendte definitioner er Budapest deklarationen.

De fleste open access-definitioner (inkl. Budapest deklarationen) har rum for fortolkning i forhold til f.eks. hvorvidt publikationerne skal være peer-reviewed, hvorvidt de skal være frit tilgængelige umiddelbart efter publicering og hvorvidt denne adgang skal være permanent (Suber, 2004). Man kan derfor således i nogle sammenhænge møde forskellige forståelser af open access, der afviger en smule fra hinanden.

Open access former

En publikation kan blive open access på flere forskellige måder. Man kan ofte se en opdeling i green og golden open access. De to strategier er baseret på hvad der gives adgang til og hvordan adgangen finansieres. De kaldes også selvarkivering/parallelpublicering og open access tidsskrifter (Willinsky, 2006).

Selvarkivering indebærer, at forfattere publicerer i traditionelle tidsskrifter parallelt med, at de selvarkiverer publikationen i et arkiv, der f.eks. er søgbart i Google. Om end begreberne ofte anvendes synonymt, så findes der to dominerende typer af arkiver (Dewatripont et al., 2006):

  • Institutional repositories omfatter publikationer udgivet af forskere tilknyttet en given institution. (på SDU benyttes Pure til dette formål)
  • Subject-based archives omfatter publikationer inden for et givent emneområde, fag eller lignende. Af medicinske arkiver kan Bjork (2014) nævne PubMed Central (PMC), Clinical Medicine Netprints, OpenMed@Nic og Dryad.

Ifølge Laakso (2015) tillader 2/3 af alle forlag selvarkivering i en eller anden form. Nogle først med en forsinkelse på et år f.eks., andre kun bestemte versioner af artiklen. Hvorvidt man må selvarkivere en artikel udgivet i et bestemt tidsskrift kan meget enkelt undersøges.

Må jeg selvarkivere min artikel? Se her.

Open access tidsskrifter indebærer, at tidsskrifter omdannes til eller startes som open access tidsskrifter. De fleste open access tidsskrifter opkræver et gebyr eller en afgift af forfatteren for at dække publiceringsomkostningerne, den såkaldte article processing fee (APC). Der er dog også eksempler på tidsskrifter, der er helt gratis at publicere i.

SDU og OUH har indgået aftaler med en række OA-forlag – se her.

Adgang til at gøre hvad

Suber (2003) introducerede to adgangsbegreber.

  1. Gratis open access betyder, at publikationen er gratis og altså ikke forbundet med omkostninger at rekvirere. Suber  (2004) beskriver dette som en fjernelse af  omkostningsbarrieren.
  2. Libre open access er mere omfattende for så vidt som at det indebærer visse genbrugsrettigheder. Den grundlæggende ophavsret kan bevares under libre open access hvor det står enhver frit for at for eksempel genbruge eller viderebearbejde publikationen. Ophavsmanden skal dog krediteres for værket. Det er med Peter Subers ord en fjernelse af tilladelsesbarrierer.

Ifølge Harnad (2008) er den overvejende del af open access gratis og således ikke libre.

Open access og kvalitet

Open access og kvalitet har fundamentalt set ikke noget med hinanden at gøre. Der findes både gode og dårlige tidsskrifter og nogle af dem er open access. Særligt for open access-tidsskrifter er kvalitet dog en bekymring for mange forskere og det er typisk det afgørende punkt, når man skal vælge, om man vil publicere OA eller ej (f.eks. Mischo & Schlembach, 2014 og Schroter; Tite & Smith, 2005). Problemet er opstået, da en række tvivlsomme forlag har øjnet en chance for at snyde en publiceringsafgift ud af velmenende forfattere. Der findes oversigter over forlag, du skal være forsigtig med – er forlaget på listen bør du i hvert fald undersøge det mere grundigt inden du publicerer der.

Litteratur

Björk, B-C (2014), ‘Open Access Subject Repositories – An Overview’ Jasist, vol 65, no. 4, pp. 698-706., 10.1002/asi.23021.

Dewatripont, M.; Ginsburgh, V.; Legros, P.; Walckiers, A.; Devroey, J. P.; Dujardin, M.; Vandooren, F.; Dubois, P.; Foncel, J.; Ivaldi, M. and Heusse, M. D. (2006). Study on the Economic and Technical Evolution of the Scientific Publication Markets in Europe.

Harnad, S. (2008). Open Access: The Devil’s in the Details. Monday, December 29. 2008.

Laakso, M. (2015). Green open access policies of scholarly journal publishers: a study of what, when, and where self-archiving is allowed. Scientometrics. In press.

Mischo, W. & Schlembach, M. (2011). Open access issues and engineering faculty attitudes and practices. Journal of Library Administration, 51, 432–454.

Schroter, S., Tite, L. & Smith, R. (2005). Perceptions of open access publishing: interviews with journal authors. British Medical Journal, 330, 756–759.

Suber, P. (2003). Removing the Barriers to Research: An Introduction to Open Access for Librarians. College & Research Libraries News, 64(113), 92-94.

Suber, P. (2004). Guide to the Open Access Movement. Formerly called the Guide to the Free Online Scholarship Movement.

Willinsky, J. (2006). The Access Principle – the case for open access to research and scholarship. The MIT Press 2006.