Systematisk Litteratursøgning

Principper for en systematisk søgning

  1. Formulering og opstilling af søgeprotokol
    Søgeprotokollen er grundlaget for det videre arbejde, og der skal derfor lægges høj vægt på at udvikle denne. I søgeprotokollen indgår også kriterier for evaluering af den fundne litteratur, inklusions- henholdsvis eksklusionskriterier. Der er udviklet særlige strukturerede modeller til denne, f.eks. PICO modellen. For en nærmere beskrivelse af principperne for opbygning af en søgeprotokol henvises til1, da dette aspekt falder udenfor rammerne af denne kortfattede og oversigtsprægede vejledning.
  2. Beskrivelse af søgeord
    Ved en systematisk litteratursøgning er det vigtigt at gøre sig klart, hvordan begreber udtrykkes i korrekt fagsprog. Hertil hører også en detaljeret analyse af overordnede og underordnede begreber. En systematisk søgning vil (og bør) normalt inkludere en begrebsanalyse på andre sprog end engelsk. En analyse på dansk er oftest uinteressant, da den sundhedsfaglige faglitteratur hovedsageligt er skrevet på engelsk. En absolut faldgrube er brug af dansk/ skandinavisk lægelatin, som skal undgås, da denne kun bruges i Ugeskrift for Læger og lignende skandinaviske og tyske tidsskrifter. Beskrivelsen skal være præcist dokumenteret og opstillet i relevante begrebsklynger.
  3. Valg af bibliografiske databaser og øvrige søgemaskiner
    Systematisk litteratursøgning omfatter en diskussion af valg og fravalg af mulige bibliografiske databaser og søgemaskiner i øvrigt. Sundhedsvidenskabelig systematisk litteratursøgning vil normalt som udgangspunkt minimum omfatte de særdeles vigtige bibliografiske databaser: PubMed og Embase, men mulighederne omfatter også Cochrane Library, Cinahl, PsycInfo, Sociological Abstracts, SveMed, Web of Science, Scopus, ProQuest Dissertations & Theses m.fl.
    Det kan være hensigtsmæssigt ikke, at begrænse til publikationer skrevet på engelsk i Embase, da det Embase netop indekserer en del tidsskrifter skrevet på øvrige sprog (dette gør sig ikke gældende i samme grad for PubMed).
    Udover PubMed og Embase kan tredje og fjerde valg afhænge af det faglige domæne. Fx vil et psykologisk aspekt betinge valg af PsychInfo og et sociologisk aspekt valg af Sociological Abstracts. Ønskes særlig dækning af den skandinaviske tidsskriftslitteratur kan SveMed med fordel anvendes (dette er relevant for emner, der har en udpræget national og/eller skandinavisk vinkel). Brug af de multifaglige databaser Web of Science eller Scopus er kun relevante, hvis emnet spænder udover andre fagområder end sundhedsvidenskab, eller der ønskes citationsanalyser. Scirus og Google Scholar m.fl. er nyttige, hvis man ønsker at fange en del af den grå litteratur. Antallet af databaser der bør søges i ved udarbejdelse af en systematisk søgning, afhænger altid af emne og må påhvile en individuel vurdering.
  4. Beskrivelse af søgeprincipper
    En systematisk søgning omfatter en detaljeret og præcis beskrivelse af de søgestrenge, der er anvendt i de enkelte bibliografiske databaser. Her kan der konstateres store forskelle i den videnskabelige litteratur. Opremsning af søgeord i kommasepareret orden, som det ses ved artikler i Ugeskrift for Læger er utilstrækkeligt. Søgestrengene skal være eksplicitte, og dokumentere såvel begreber, parenteser, boolske operatorer og valg af trunkering m.m. Principperne for systematisk søgning omfatter også, at søgestrengene er dokumenteret separat for hver eneste bibliografisk database eller søgemaskine. Her skal advares mod den erfaringsmæssigt udbredte begrænsning til publikationer på engelsk, en begrænsning der ikke kan siges at være helt korrekt, hvis der virkelig ønskes en systematisk litteratursøgning. Optimal søgestrategi omfatter i øvrigt brug af såvel fritekstsøgning og brug af emnedata (MeSH-terms, Emtree-terms, CAS Reg. nr. mfl.).
    En anbefalelsesværdig teknik til at evaluere, hvorvidt litteratursøgningen er fyldestgørende, er at anvendelse af Capture-mark-recapture (CMR) teknikken 2, en metode som stammer fra populationsbiologien. I den aktuelle sammenhæng handler det om, at man afmærker allerede fundne artikler (i PubMed, Embase m.fl.) og så fortsætter at eksperimentere med sine søgeforløb, indtil der ikke dukker nye, relevante artikler op i den afmærkede resultatpulje. PubMed Send to Clipboard er anvendelig til CMR teknikken: søgeresultatet sendes til Clipboard, og alle artiklerne bliver så mærket item in clipboard. Det fremgår så visuelt i PubMed resultatfladen, om nye søgninger resulterer i ekstra (altså ikke rødt mærkede) artikler.
  5. Evaluering
    Systematisk søgning omfatter flere søgegennemløb i de valgte databaser. Efter det første søgegennemløb i hver database evalueres resulatet af dette, og det undersøges om centrale publikationer (kerneartikler indenfor det relevante område) er med eller ej. Det er en formel fejl, hvis søgeresultatet kun omfatter relevante artikler, da det er påvist, at der et omvendt proportionalt forhold mellem præcision og genfinding3. Det er nemt kun at finde relevante artikler (=100% præcision) i en søgeformulering, så det kan betragtes som en fejlindikator, hvis der kun findes relevante artikler i resultatet af en søgning. Så konkret, hvis der ikke er en vis mængde ikke-relevante artikler i søgeresultatet, er søgestrengen for snævert formuleret. Dette kan handle om brug af forkert eller misforstået fagterminologi, for få (nær)synonymer eller brug af for mange logiske OG (AND) i søgestrengen.
    Det er i øvrigt hensigtsmæssigt at bruge de beslægtethedsalgoritmer, der findes i visse bibliografiske databaser. Det gælder i særdeleshed Related citations i PubMed, Related Records i Web of Science eller Related Documents i Scopus. Disse mekanismer kan anbefales til at studere de artikler, der er mest emnemæssigt beslægtet med de allermest relevante artikler i søgeresultaterne. Her finder man hyppigt supplerende søgeord eller synonymer og/eller emnedata, der kan udvide søgestrengene og derved udvide genfindingen. Det kan anbefales at bruge flere af disse mekanismer, da f.eks. PubMed og Web of Science beslægtethed fungerer efter helt forskellige principper.
    Der er identificeret mindst 8 forskellige overordnede typer af søgestrategier, som fører til forskellige typer af formaliseret søgestrategi, der hver har sine styrker og svagheder4. Den ovenfor beskrevne CMR teknik er den mest konkrete og teknisk brugbare af disse metoder. Til slut skal det nævnes, at man ofte kan have kendskab til nogle centrale publikationer indenfor problemstillingen inden søgeprocessen. Sådanne publikationer skal selvsagt kunne genfindes i den korrekte og optimale søgestrategi.
  6. Informationsfaglig hjælp
    En systematisk søgning kan med fordel diskuteres med biblioteksfaglige eksperter/dokumentalister, som kan have såvel en informationsfaglig (cand.scient.bibl. mv) som en fagfaglig baggrund (læge, biolog, sociolog mv). Universitetsbiblioteket og Videncentret har sådanne fagpersoner ansat. Læsere, der vil videre, henvises til nedenstående litteratur.
Øvrig Litteratur

På jagt efter det hele. En guide til systematisk litteratursøgning. SFI Campbell 2006 (revideret 2011).

Profil af en systematisk søgning. Søgeområde, databaser og afrapportering. Korsbek L, Bendix AF, Kidholm K
Ugeskrift for Læger. April 2006 168(14):1431-4.

Cochrane Handbook for Systematic Reviews of Interventions (version 5.1.0), Part 2: Chapter 6 Searching for studies.

Johan A. Wallin redigeret af Mette Brandt Eriksen 29.7.2015

  1. Bekend dine synder: en guide til valide og reproducerbare systematiske litteratursøgninger. Frandsen TF, Dyrvig, AK, Christensen JB, Fasterholt I, Ølholm AM. Ugeskrift for Læger 2014 176(7):647-651.
  2. Estimating the Horizon of articles to decide when to stop searching in systematic reviews: an example using a systematic review of RCTs evaluating osteoporosis clinical decision support tools. Kastner M, Straus S, Goldsmith CH. AMIA Annu Symp Proc. 2007 Oct 11:389-93.
  3. The relationship between recall and precision. Buckland M, Gey F. J Am Soc In Sci. 1994 45 (1): 12-19.
  4. How much searching is enough? Comprehensive versus optimal retrieval for technology assessments. Booth A. Int J Technol Assess Health Care. 2010 Oct;26(4):431-5.