Ordbøger

Videncentret tilbyder adgang til ordbogspakken Engelsk Pro Medicin fra Gyldendals Forlag og til Klinisk ordbog. Ordbøgerne er tilgængelige fra Videncentret og OUH og desuden med fjernadgang for ansatte samme sted.
Alle ansatte i Region Syddanmark har desuden adgang til Ordbogen.com. Der er dog ingen fjernadgang. I Videncentret og for studerende og ansatte ved Syddansk Universitet er der ligeledes adgang til Ordbogen.com.

Engelsk PRO Medicin(engelsk/dansk – dansk/engelsk) indeholder hele Engelsk PRO-pakken, men er udvidet med indholdet fra Gyldendals Røde Medicinsk-Odontologisk Ordbog. Engelsk PRO Medicin er specielt udviklet til ansatte, forskere, oversættere og sprogmedarbejdere inden for sundhedsområdet og medicinalindustrien.Pakken indeholder de vigtigste ord inden for lægevidenskaben især inden for medicin, kirurgi, psykiatri og odontologi. Til alle opslagsord i den dansk-engelske del er der en engelsk faglig forklaring på korrekt internationalt fagsprog og autentiske eksempler, der illustrerer aktuel sprogbrug.

Klinisk ordbog oversætter medicinske fagudtryk til dansk – og omvendt. Det er en kombination af ordbog og leksikon med beskrivelser og forklaringer af begreber og sygdomme, herunder omfattende krydshenvisninger til beslægtede sygdomme og uddybende ordforklaringer.

Ordbogen.com giver adgang til Den Danske Netordbog og ordbøger på en lang række sprog.

  • Ordbogen.com for OUH-ansatte: ordbogen.com
  • Ordbogen.com for studerende og ansatte på Syddansk Universitet: ordbogen.com