Jeg læser da Syg litteratur

Som et nyt tilbud til brugerne af biblioteket har vi samlet en boghylde fuld af inspirerende litteratur til studerende og ansatte på sundhedsfagene (og alle andre). Du finder romaner, digte, biografier og faglitteratur om at leve med egen eller pårørendes sygdom eller om at bekæmpe sygdom.

For eksempel finder du en ny roman af Kirstine Fall, ”Der er altid nogen at befri”, hvor en ung kvinde bliver indlagt på et hospital i Odense for behandling af sin spiseforstyrrelse. Kirurgen Henry Marsh reflekterer over sit liv og sin gerning i både Østen og Vesten i ”Hverken solen eller døden. Indrømmelser”. Du kan også finde Maria Gerhardts ”Transfervindue”, som er en barsk fortælling at være ungt menneske, mor og dødelig syg af kræft.

De seneste årgange af medicinstuderende vil muligvis genkende noget af litteraturen, da den indgår i pensum i faget Narrativ Medicin.

Mangler du inspiration til en god bog, så kig forbi hylden, der er placeret i Videncentret (biblioteket) på OUH. I bibliotekets katalog kan du søge bøgerne frem og bestille dem til dit lokale udlån:

https://www.sdu.dk/da/bibliotek/materialer – vælg Søg i bibliotekets katalog

I søgefeltet skrives Syg litteratur, samt vælg Alle emneord.

Et større udvalg af litteratur kan fremover findes ved at søge: sygdom i litteratur – vælg Alle emneord.